Har lige travet en laaaaaaang tur langs fjorden – med udsigt til den skønneste, rødeste solnedgang og med beroligende bølgeskvulp i baggrunden – den perfekte scene at lade tankerne flyve i. Et forstenet søpindsvin, 9557 skridt i sand, og en hat fuld af refleksioner over hverdagen, til- og fravalg, sorger og glæder – kort sagt livet i alt almindelighed.
Sand var det der satte skub i tankerne – sand er et fascinerende fænomen – flyvesand – fint og groft sand – guld for dem, der finder det rigtige sand i undergrunden. Der kan bygges af det – slotte – og der kan skrives i det – om end ingen af delene er særlig vedvarende. Sand kan komme ind alle vegne, fylde alle huller ud, få det til at knase i tænderne og sand kan dække til. Den tilsandede kirke – en attraktion – men når noget sander til, så der det jo fordi det ikke bevæger sig – så hvis dit projekt, dit netværk, din virksomhed, dit liv sander til, så er det ikke en attraktion. Det er forstadiet til forstening – sten bevæger sig slet ikke – sten er sten – stendød, siger man også….!
Pointen er at opdage begyndende tilsanding i tide – kæmpe sig op af sandet – lidt sand i lommerne er vel OK. Bevægelse og udvikling – er nødvendigt for at undgå sand.
Solen er gået ned og mens det allersidste røde skær forsvinder i horisonten stiger en stor lysende måne til himmels – den er ikke fuld, men stor og meget lysende på en efterhånden noget mørk himmel. Og jeg tænker ”Hvad får egentlig folk til at kaste sig på hovedet tilbage i den sandgrav, de lige har kæmpet sig op af? Lokket af læ fra den store sandbunke, der vil dække og tilsande dem i løbet af ingen tid?”
Hmm – en sikker forstening må være påbegyndt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar