Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



torsdag den 3. marts 2011

God karma og ”gammel steg” – Master Fatman og Peter AG i Cafe Hack

Jeg havde i dag inviteret en rigtig god veninde på brunch på Cafe Hack i Århus, og så skulle vi samtidig medvirke i optagelsen af Cafe Hack programmet, med Danmarks sjoveste radiovært Søren Dahl.
Vi kender jo alle Søren Dahl – hans hyggelige jyske humor, der pludselig bliver til en vittigheds kanon, der udsender skarpslebne og til tider saftige vitser ud i lokalet.
Arrangementet i dag var ikke en undtagelse – det var super cool, hyggeligt og vild underholdende – alt imens vi indtog en rigtig lækker brunch – græsk yoghurt med frugt og müesli, røget laks med urtecreme, svinemørbrad terrin, porretærte, forskellige pølser med dressing og lækker ost med frugt og mandler. Dertil frisk presset juice og kaffe. Søren Dahl indledte sædvanen tro med en anekdote om den lille livsglade familie og denne gang influenzaen – hør den selv på søndag J!
Første gæst var en mand med virkelig god karma – Master Fatman – hold op han er stor, og han viste på scenen, hvordan man hilste på hinanden i hans barndoms hjem – så Søren fik et kæmpe kys …. PÅ MUNDEN – øv, jeg var for langsom på aftrækkeren….! Jeg blev utrolig fascineret af Master Fatman alias Morten Lindberg, og hans holdninger til livet og samfundet.
I virkeligheden var jeg også meget fascineret af Søren Dahl’s pandelok  - vi diskuterede en del om det var en image-ting – lige indtil vi ved selvsyn fik set at pandelokken sandelig havde en meget vigtig funktion J Det er vist det man engang kaldte hentehår…!
I anden afdeling var gæsten Peter AG – den gamle steg – der udgiver en ny solo plade/CD på mandag. Vi hørte et par numre live – fedt – det var super godt – jeg bliver vist nød til at investere….! Søren og Peter talte selvfølgelig undervejs om baggrunden for sangene m.m. – hvem skulle tro, at Peter har bidt negle og stammet som barn..???

De to timer gik forrygende hurtig – selskabet var jo utrolig godt – Søren Dahl forstår i den grad at hygge om alle, og krydre med gode vitser, som for eksempel denne ”ægteskabet er den eneste krig, hvor man sover med fjenden” – ha- ha!
Jeg spurgte Søren i pausen – tænkt det er 9. år programmet kører – husk at hør endnu en omgang på søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar