Krimier skal da læses

Efter at have set endnu et afsnit af ”den som dræber”, holder jeg stadig på – en rigtig god krimi skal læses!

Selvom det er en af Danmarks kendte krimiforfattere Elsebeth Egholm, der har skrevet manuskriptet til serien, og at den også var ret spændende, syntes jeg alligevel, der mangler nuancer i billeder og handling.

Det bedste ved at læse en rigtig god krimi er de indre billeder, der følger handlingen, og de sidefortællinger der underbygger både billeder og handling. Derfor er det også en udfordring, når man skal se en krimi, som man tidligere har læst. Ofte stemmer billederne ikke overens, og man kan da blive noget så skuffet.

Jeg har lige læst Camilla Läckbergs nyeste Fyrmesteren – husk at læs min anmeldelse på torsdag, hvor dette syvende bind i serien om forfatteren Erica Falck og politimanden Patrik Hedeström udkommer – aldrig har jeg da været så skuffet, som da jeg så filmatiseringen af det første bind Isprinsessen . Patrik var i filmen slet ikke den mand, som han var i min visualisering af bogen. Skulle jeg have castet en mandelig svensk skuespiller i rollen som Patrik, ville jeg helt klart have valgt Mikael Persbrandt fremfor Niklas Hjulström – da han passede langt bedre med mit indre billede af Patrik.

Når, det så er sagt – så vil jeg alligevel sige – filmatiseringen af Stieg Larssons krimi-trilogi - 'Mænd der hader kvinder', 'Pigen der legede med ilden' og 'Luftkastellet der sprængtes' var lige i øjet med Noomi Rapace i rollen som Lisbeth Salander, og Michael Nyqvist som Mikael Blomkvist.