Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



mandag den 21. marts 2011

2d-kode - den nemme adgang!


Det ligner en puslespilsbrik eller en labyrint. Men det er en 2d-kode som mere og mere finder vej ud i vores samfund. 2d-koden kan nemlig bruges til at linke den digitale verden sammen med den fysiske. Og det giver omgivelserne større mulighed for hurtigt at komme i kontakt med din hjemmeside eller dit brand og lave et hurtigt og let skift fra offline til onlinemediet - med alle de fordele, der følger med.
Brug af internet på mobiltelefonen bliver mere og mere udbredt, og i fremtiden vil være de mobile enheder, der er folks centrale adgang til internettet. I dag går ca. 30 % af alle danske internetbrugere også online via en mobil eller smartphone. Med andre ord, så kan tilstedeværelsen på det mobile net ikke ignoreres!
For at komme i gang skal du blot downloade en scanner. Herefter kan du scanne alle koder. Bruger du en iPhone eller Android-telefon skal du hente f.eks. programmet ScanLife eller Code Scan fra App Store eller Android Market. Programmet kræver selvfølgelig, at du har internetadgang på din mobiltelefon
Tjek ud hvor du ender med denne kode! J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar