Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



onsdag den 27. april 2011

Carin Gerhardsen: VUGGEVISE

Vuggevise er den tredje bog om kriminalkommissær Conny Sjöberg og kollegaerne ved Hammarby Politi.
Handlingen starter, da to små børn Tom og Linn og deres filippinske mor Cathrine findes myrdet - halsene skåret over - i deres hjem i Södermalm i Stockholm. Uforståeligt for omgivelserne, da det er en meget vellidt og pligtopfyldende familie, som på ingen måde gør sig ekstra bemærket. Børnenes svenske far er en deprimeret førtidspensionist, som i første omgang mistænkes, men politiets efterforskningsgruppe arbejder videre på sagen, og finder tilbage til gemte hemmeligheder.
Sideløbende følger vi de dårlige vibrationer mellem kollegaerne Petra Westman og Jamal Hamed – hun mistænker ham for at spille en rolle i den udspekulerede voldtægt, hun er blevet udsat for. Kriminalkommissær Sjöberg har også uorden i livet – både det fortidige og nutidige – hvad er det hans mor ikke vil fortælle?
 Og for resten, hvad er det med kollegaen Einar? Hvorfor er han ikke mødt på arbejde? Holder han ferie uden at meddele det til nogle? Eller stikker der noget andet under??
Kodeordene for Vuggevise må være hemmeligheder og skyldfølelse.
Jeg syntes, det er en rigtig god krimi, som sagtens kan konkurrere med mange af de andre i samme genre.  Jeg har ikke selv læst de to foregående bøger Pandekagehuset og Dukkebarn af Carin Gerhardsen i Hammerby-serien, men de står bestemt på ønskelisten nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar