Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



søndag den 15. maj 2011

Jeg er forelsket…..

…. i en glad lille hoppefyr – Hoptimisten!
Jeg har endnu en gang investeret i den lille glade og optimistiske fyr, eller retter et par stykker af dem, som en gave til en god ven. Det er ikke første gang – faktisk har den stået på hitlisten som gaveobjekt et stykke tid. Mulighederne er mange – Bimble og Bumble – Birdie og alle de specielle… og så i at hav af forskellige glade farver.
Kombinerer du de glade Hoptimister med farvernes symboler, kan du næsten designe et budskab til hvilken som helst gave og begivenhed.
Den røde farve symboliserer kærlighed, gul er svigens og falskhedens farve, blå er troskabens og det hemmelighedsfuldes farve, grøn er håbets farve – symboliserer ungdom og friskhed, orange er glædens farve, violet symboliserer fasten, og er ophøjede spirituelle kræfters farver. Hvid symboliserer renheden, klarhed, ærligheden, og sort symboliserer det absolutte, urkaos - natten, skræk, ulykke, tilintetgørelse – sort er sorgens farve.

Oprindeligt var det Gustav Ehrenreich der i 1968 formgav de søde og livsglade Hoptimister, og det er i et samarbejde med hans søn Jørn Ehrenreich, at Designer Lotte Steffensen nu genopfinder hele universet omkring de små figurer. For både Lotte og Jørn har det været vigtigt, at Hoptimisterne bliver så autentiske som muligt og i Gustav Ehrenreichs ’ånd’. Der er lagt vægt på det danske design og at de produceres i Danmark som oprindeligt.
Hoptimisterne skaber gensynsglæde hos alle os, der kan genkende dem fra 70´erne, og er i sandheden et symbol på, at alt der er oprigtig, af kvalitet, og er en god oplevelse, får en renæssance.

4 kommentarer:

  1. Du forstår da at sætte en overskrift på dit indlæg, der fænger ;) Jeg er enig Hoptimisterne er lette at elske!

    SvarSlet
  2. Enig i det med overskriften - jeg sprang også herind med samlede ben :) - men æh ... hoptimisterne er da også nuttede...

    SvarSlet
  3. Helt enig! Hoptimisten er skøn - jeg har også investeret i hoptimisten - både til mig selv og til gave. Et enkelt lille dask, kan trænge små negative tanker væk - jeg synes man bare bliver så glad af at være i selskab med hoptimisten - den får mig til at smile :-)
    /jannie

    SvarSlet
  4. Indrømmet - jeg kunne simpelthen ikke lade være med at teste det med overskriften :-)... og jeg er bare så glad for at i bekræfter min hypotese!

    SvarSlet