Corpus delicti, er latinsk og betyder 'forbrydelsens genstand' – altså den genstand, som en forbrydelse refererer sig til, fx det forfalskede dokument eller den myrdedes lig.
Egentlig har jeg haft lidt svær ved rigtig at komme i gang med bogen. Det er nok i virkeligheden mere et udtryk for at min tid har været overbooket, end det er et udtryk for at bogen ikke er spændende. Nu, hvor der endelig har været lidt luft, har den straks fanget, og er læst på ingen tid.
Corpus Delicti er den første krimi i serien om retsmedicineren Ella Andersson, der har et særligt talent for at finde svarene i de små detaljer. Man kommer gennem historien rigtig under huden på Ella, og får en fornemmelse af, hvad hun går og tumler med i dagligdagen, og hvordan hun udvikler sig efter bruddet med kærsten Markus.
Handlingen indledes med fundet af et lig i en have, hvor det har ligget så længe i jorden, at der er vokset rødder op gennem kraniet. Sagen er egentlig ikke Ellas, men hun kommer til at interessere sig for den, da hun køber et antikt ur, og opdager, at det er identisk med et, der stod i hendes barndomshjem. Det forholder sig nemlig således, at Ella, da hun er 6 år, mister både sin far og sit barndomshjem. Uret burde med andre ord altså være forsvundet i flammerne, dengang for 30 år siden.
Ella indleder derfor, parallelt med sit professionelle arbejde som retsmediciner, en privat undersøgelse af sin fortid, og snart opdager hun, at der er flere sammenhæng mellem branden, hvor hendes far omkom, og det nyfundende lig. Jo nærmere Ella kommer sandheden om koblingen mellem de to sager, jo mere tydeligt bliver det, at nogen ikke bryder sig om, at hun er begyndt at rode op i fortiden.
Alt i alt syntes jeg, det er en spændende bog, selvom den ikke er helt så krimiagtig, og jeg glæder mig faktisk allerede til de efterfølgende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar