Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



søndag den 30. oktober 2011

Tid nu – tid til eftertanke

Før sommertid – nu vintertid – splidtid og kvalitetstid – tid er en besynderlig størrelse. Nogle gange føles den som et vældigt ocean, man bare kan øse af. Andre gange som en sparsom kilde, der truer med at tørre ud.

Der er en tid til kærlighed, og der er en tid opbrud – tid til leg og tid til alvor – tid til eftertanke og tid til nye tanker. Fortid, nutid og fremtid – de fleste ønsker mere tid, og tid er tidens knappe ressource. Ingen ønsker at spilde tiden, og alligevel er der mange, der gør det – spilder tiden på kompromisser og middelmådighed. Er livet og tiden ikke for kort til det? Hvornår er det din tid, og hvornår er det min tid?  
Tid er penge, men vi kan ikke købe mere tid. Tiden har udpeget sine vartegn med majestætisk omhu. Det lynsnare øjeblik, den dvælende stund, det begivenheds­rige døgn, den sindige årstid, det lange liv. Vore indre strømme flyder i deres egen rytme - med deres egen tid. Vi ved godt, at den time, vi har oplevet hvirvle forbi os, af andre kan føles som en evighed.
Arbejdstid og fritid – tænk en gang, hvor meget tid fylder i vores liv. Tid er ikke noget man har, det er noget man tar’….. ja, og prioriterer.
Hvem kan sige det bedre end Piet Hein?
Hvis du ængster tiden bort. Gør du livet tomt og kort.
Tar du livet som det falder, går du gennem tidens haller, altid i din bedste alder.
Hvis du glæder dig ved mangt, gør du nu et rigt og langt.
Tykke bind om tidens gang, kan man skrive dagen lang.
Alt det meget ingen når, gråner mange men'skers hår.
Glæd dig alt, hvad du formår, over alt det lidt du når.
Vinter, sommer, høst og vår, hvad der kommer husk det går.
Livet er en labyrint. Mange gange ender blindt.
Den som tvivler på sin sag, han er slagen før sit slag.
Hvis du frygter for besvær, kan du li'så godt la' vær.
Hvis du uden vaklen vil, er det næsten vundet spil.
Hvis du vidste, hvad du ved, når dit livslys er brændt ned. Så var meget mindre drøjt, mens det endnu brænder højt.
At appellere til fornuften, er verdens største slag i luften.

… og ikke mindst:

Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det.

Nu har jeg brugt en times tid (den jeg fik foræret fra sommertid til vintertid) på at filosofere over tidens største værdi TID. Husk du også, at tænk på din tid, mens du har tid!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar