Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



søndag den 30. oktober 2011

Tid nu – tid til eftertanke

Før sommertid – nu vintertid – splidtid og kvalitetstid – tid er en besynderlig størrelse. Nogle gange føles den som et vældigt ocean, man bare kan øse af. Andre gange som en sparsom kilde, der truer med at tørre ud.

Der er en tid til kærlighed, og der er en tid opbrud – tid til leg og tid til alvor – tid til eftertanke og tid til nye tanker. Fortid, nutid og fremtid – de fleste ønsker mere tid, og tid er tidens knappe ressource. Ingen ønsker at spilde tiden, og alligevel er der mange, der gør det – spilder tiden på kompromisser og middelmådighed. Er livet og tiden ikke for kort til det? Hvornår er det din tid, og hvornår er det min tid?  
Tid er penge, men vi kan ikke købe mere tid. Tiden har udpeget sine vartegn med majestætisk omhu. Det lynsnare øjeblik, den dvælende stund, det begivenheds­rige døgn, den sindige årstid, det lange liv. Vore indre strømme flyder i deres egen rytme - med deres egen tid. Vi ved godt, at den time, vi har oplevet hvirvle forbi os, af andre kan føles som en evighed.
Arbejdstid og fritid – tænk en gang, hvor meget tid fylder i vores liv. Tid er ikke noget man har, det er noget man tar’….. ja, og prioriterer.
Hvem kan sige det bedre end Piet Hein?
Hvis du ængster tiden bort. Gør du livet tomt og kort.
Tar du livet som det falder, går du gennem tidens haller, altid i din bedste alder.
Hvis du glæder dig ved mangt, gør du nu et rigt og langt.
Tykke bind om tidens gang, kan man skrive dagen lang.
Alt det meget ingen når, gråner mange men'skers hår.
Glæd dig alt, hvad du formår, over alt det lidt du når.
Vinter, sommer, høst og vår, hvad der kommer husk det går.
Livet er en labyrint. Mange gange ender blindt.
Den som tvivler på sin sag, han er slagen før sit slag.
Hvis du frygter for besvær, kan du li'så godt la' vær.
Hvis du uden vaklen vil, er det næsten vundet spil.
Hvis du vidste, hvad du ved, når dit livslys er brændt ned. Så var meget mindre drøjt, mens det endnu brænder højt.
At appellere til fornuften, er verdens største slag i luften.

… og ikke mindst:

Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det.

Nu har jeg brugt en times tid (den jeg fik foræret fra sommertid til vintertid) på at filosofere over tidens største værdi TID. Husk du også, at tænk på din tid, mens du har tid!

søndag den 23. oktober 2011

Det er f….. uhyggelig du…..!


Søndag aften og tid til refleksion. En rigtig hyggelig weekend i uhyggens tegn – Halloween kalder vi det…..! Alt andet end en dansk tradition, men den fik alligevel ikke for lidt – vi lavede græskarlygtemænd, bagte muffins i græskarforme, satte græskar-chilisuppe på menuen, pyntede bordet med græskar lys og servietter og stuen med diverse Halloween grej ….. købt nedsat under halvpris i selv samme Føtex, som jeg mødte stakkels Jon. Det var her jeg blev ramt af uhyggen – ikke bare stakkels Jon – men også erkendelsen af at selvom Halloween først er den 31. 0ktober, ja, så var alt grejet allerede nedsat – og gæt hvorfor – jo, jo – julen står skam for døren, og butikkerne bugner allerede af nissemænd og nissekoner – og der skulle selvfølgelig være plads til mere – det er f…….. uhyggelig du ….! Kan næsten ikke overskue det ræs, eller retter alt det, der skal nås inden – så heller lidt uhygge – for det er nu så hyggeligt!

Og så syntes jeg måske det er lidt uhyggeligt, at vi i så høj grad har adopteret en amerikansk tradition – mest af alt på grund af kommercielle interesser På den anden side, så er dansk græskarproduktion steget markant, og der produceres over 400.000 græskar til fest og ballade omkring d. 31. 0ktober alene – det er da meget hyggeligt. Og i virkeligheden er det først fra omkring år 2000, at den amerikanske version af allehelgensaften – Halloween – begynder at vinde indpas i dansk kultur og traditioner – i virkeligheden fordi en legetøjskæde begynder at sælge Halloween ting – det er f……. uhyggeligt du…..! Rigtig god Halloween – d. 31. oktober – du kan nå det endnu! Og husk at brug rigeligt mange penge – det har vores samfundsøkonomi godt af – så vi importerer bare et par amerikanske traditioner mere, så skal det nok gå alt sammen – det er f….. uhyggelig du …..!

lørdag den 22. oktober 2011

Stakkels, stakkels Jon

Jon, så jeg første gang i Føtex’s kødafdeling – ja, da vidste jeg ikke, han hed Jon, men jeg lagde mærke til ham, fordi han febrilsk forsøgte at holde styr på 2 små friske fyre på max 1½ år – den ene rødhåret, og lyder navnet Jens – sød i frisk grøn jakke. Den anden lys, og i blå jakke – tvillinger? – måske – ikke enæggede forstås - men ellers meget, meget tæt på hinanden. Men altså 2 friske fyre, og så en meget fyldt indkøbsvogn – det kæmpede stakkels Jon med, og jeg tænkte ”pyha, far på arbejde – mon mor er hjemme?”

Nej, nej – mor var skam ikke hjemme – det opdagede jeg, da jeg lidt efter så Jon og hans familie i grøntafdelingen. For der var sandelig dukket en mor op – gud bedre det – en kvinde med en lys høstak på hovedet og en skærebrænder stemme, der kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på selv den sejeste. Den første skærebrænder replik jeg hørte var ”Jon, jeg HAR jo sagt, vi HAR chili – dem må du lægge på plads” – og så rækker hun stakkels Jon en bakke chili, som han slukøret må bringe tilbage til hylden. Et halvt minut senere er det galt igen – skærebrænderen meddeler højlydt ”Jon, du ved da, vi KUN bruger økologiske grøntsager, og de her gulerødder er da ikke økologiske” – og rækker ham arrigt posen med de danske IKKE økologiske gulerødder – selvom hun selv står tættest på montren, hvor de farmøse gulerødder hører hjemme. Men nej, stakkels Jon må selv gå hele vejen udenom, for at lægge gulerødderne tilbage på plads.

På det tidspunkt var jeg bare helt paralyseret af optrinet med stakkels Jon og hæslige” Mimse” (ja, det kaldte han hende gud hjælpe mig) – stod bare og så på – vildt – hvad stakkels Jon stod model til. Til sidst tænkte jeg ”Jon, for hulen vis nu, du er en mand med nosser, og sæt det hæslige kvindemenneske på plads” og så tænkte jeg ”Jon er sikkert en af de der ”stakkels” mænd, der har en kone, der både har en højere uddannelse og bedre løn end dem selv”……. en af dem vi har læst og hørt så meget om på det sidste........ja måske ….. men så kom jeg til at tænke på, at jeg også kender andre mænd, der bestemt hverken er lavere uddannet eller ringere lønnet – tvært imod   – som også lader sig jage rundt i manegen af en ”skærebrænder høstak” – nøjagtig som stakkels Jon!

Så midt i optællingen af mandariner konkluderede jeg, at stakkels, stakkels Jon blot er endnu en mand uden nosser, der har skaffet sig en cementsæk for livet!!!

onsdag den 12. oktober 2011

Tag puden med til Headhunterne


Jeg ved det jo godt…… akkurat lige så meget jeg elsker at læse en rigtig god og spændende krimi – lige så dårlig er jeg til at se den på film ……!
Hold nu op – hvor var den spændende – helt åndsvagt….. jeg måtte endda gå på toilet midt i filmen…. Jeg skulle jo have taget en pude med til at gemme mig bag…! Hvor var det heldigt, at jeg trods alt ikke var alene i biografen, så vi kunne da gemme os lidt hos hinanden, når det blev alt, alt for spændende…….!
Fordelen ved at læse en god krimi er at man selv sætter billederne på, og at man derfor selv styrer dramatikken. Så selvom bogen bag filmen Headhunterne står ulæst i min reol, så tror jeg alligevel, den får lov at stå en rum tid – inden jeg kaster mig over den. Jeg er bange for billederne fra filmen, vil dukke op, så snart jeg åbner bogen og begynder at læse….!
Kort sagt – vild spændende (alt for spændende), og så ulækker og alt for blodig…..!

lørdag den 8. oktober 2011

”High on life” – champagne & hummer

Hvad sker der, når 5 ressourcestærke kvinder mødes over 5 – eller var det 6 – flasker champagne og et fad lækre hummer? – de er ”high on life”!

Hvilken dynamik og diskussions lyst – og alt – ja, jeg mener altså ALT – blev endevendt, og der blev rundhåndet givet god råd, demonstreret små tips og opmuntret til forandringer. Selvom jeg føler mig ret godt med på det meste, måtte jeg alligevel se mig overgået, men heldigvis bliver man aldrig for gammel til at lære nyt….!

Fundamentet til et stærkt Q-NVLF er lagt, og vi glæder os allerede til næste møde!