Stakkels, stakkels Jon

Jon, så jeg første gang i Føtex’s kødafdeling – ja, da vidste jeg ikke, han hed Jon, men jeg lagde mærke til ham, fordi han febrilsk forsøgte at holde styr på 2 små friske fyre på max 1½ år – den ene rødhåret, og lyder navnet Jens – sød i frisk grøn jakke. Den anden lys, og i blå jakke – tvillinger? – måske – ikke enæggede forstås - men ellers meget, meget tæt på hinanden. Men altså 2 friske fyre, og så en meget fyldt indkøbsvogn – det kæmpede stakkels Jon med, og jeg tænkte ”pyha, far på arbejde – mon mor er hjemme?”

Nej, nej – mor var skam ikke hjemme – det opdagede jeg, da jeg lidt efter så Jon og hans familie i grøntafdelingen. For der var sandelig dukket en mor op – gud bedre det – en kvinde med en lys høstak på hovedet og en skærebrænder stemme, der kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på selv den sejeste. Den første skærebrænder replik jeg hørte var ”Jon, jeg HAR jo sagt, vi HAR chili – dem må du lægge på plads” – og så rækker hun stakkels Jon en bakke chili, som han slukøret må bringe tilbage til hylden. Et halvt minut senere er det galt igen – skærebrænderen meddeler højlydt ”Jon, du ved da, vi KUN bruger økologiske grøntsager, og de her gulerødder er da ikke økologiske” – og rækker ham arrigt posen med de danske IKKE økologiske gulerødder – selvom hun selv står tættest på montren, hvor de farmøse gulerødder hører hjemme. Men nej, stakkels Jon må selv gå hele vejen udenom, for at lægge gulerødderne tilbage på plads.

På det tidspunkt var jeg bare helt paralyseret af optrinet med stakkels Jon og hæslige” Mimse” (ja, det kaldte han hende gud hjælpe mig) – stod bare og så på – vildt – hvad stakkels Jon stod model til. Til sidst tænkte jeg ”Jon, for hulen vis nu, du er en mand med nosser, og sæt det hæslige kvindemenneske på plads” og så tænkte jeg ”Jon er sikkert en af de der ”stakkels” mænd, der har en kone, der både har en højere uddannelse og bedre løn end dem selv”……. en af dem vi har læst og hørt så meget om på det sidste........ja måske ….. men så kom jeg til at tænke på, at jeg også kender andre mænd, der bestemt hverken er lavere uddannet eller ringere lønnet – tvært imod   – som også lader sig jage rundt i manegen af en ”skærebrænder høstak” – nøjagtig som stakkels Jon!

Så midt i optællingen af mandariner konkluderede jeg, at stakkels, stakkels Jon blot er endnu en mand uden nosser, der har skaffet sig en cementsæk for livet!!!