Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



søndag den 28. oktober 2012

Halloween party


’Uhyggen’ kryb ind i stuen – heksens hat, edderkopper og masser af edderkoppespind – rigtig gode rammer for en flok friske unger, der gerne ville gøre en rigtig uhyggelig søndag til hyggelig fest.

Heksens lange indbagte finger blev serveret sammen med troldens dårlige øje, drageblod på flaske, dragepøller og grønne tænder.

Ja, og der var også græskar med pletter, bagt dragegylp, spøgelser, tusse- og krokodille øjne……!

Sikke en ’u’hyggelig eftermiddag J
 

tirsdag den 23. oktober 2012

Hjælp – julen ramte mig …..!

Jeg har lige pillet sæsonens første mandarin – uhm – duften af jul breder sig. Smugkikker også forsiden på det nye Bo Bedre – mere jul…! Manden i vejrudsigten siger SNE – hjælp! Hmm …. SNE og JUL!! – fuck – nej ikke allerede SNE og næsten JUL – fuck, fuck, fuck – det kan da ikke passe – vi har da lige startet året – i alle tilfælde lige haft sommerferie…….! Og hvad så med alle de mål, der skulle realiseres i år – de mål, der skulle fastlægges og fastholdes sammen med en veninde – flad mave…. cykle 60 km på en almindelig aftentur …. gennemføre en ½ maraton….. og flere i den kategori. Ja, og så alle de STORE mål…..! De er ikke engang formuleret endnu….!

Py-ha…..jeg kan mærke sveden springe…… fuck….hmmm …….!
Ej, ej, Eva, ro på – der er altså 2 måneder til, vi rigtig sveder – forberedelse af and- og flæskesteg, lave risalamande, dække bord, pakke de sidste gaver ind, tjekke de sidste indkøb, pynte juletræ, osv. osv. Ups og den sidste kravlenisse….!

Og, der kan realisere rigtig mange mål på to måneder – specielt når de ikke er formuleret på forhånd! Aaah – ingen grund til panik! Jeg læner mig tilbage i sofaen, og nyder den sidste tår te og et par kapitler mere i bogen. Jeg har næsten glemt igen, at julen for en kort stund ramte mig med en skræmmende styrke…!

søndag den 14. oktober 2012

Æble, æble, æble – sund, -rund, -mund ….!

Uhmmm - æbler ......!
Den anden dag læste jeg en artikel i Foodculture.dk, der fortalte, at hvert år ligger æbler og pærer til en værdi af 50 mio. kr. i supermarkedspriser og rådner op i de danske haver i stedet for at blive spist. En vurdering Landbrug & Fødevarer har foretaget. Endvidere fortæller artiklen, at man kan indlevere sine æbler til et mosteri – f.eks. Ørbæk Mosteri, hvor man modtager en liter æblejuice, der er mostet på forhånd, for hver 10 kilo æbler der afleveres. Ørbæk Mosteri overtager så de indleverede æbler til deres daglige æblemost-produktion. Læs selv artiklen her.
Jeg har rødder i Æblets by – Rødding, og elsker de skønne æbler, og glædes over alle de æble aktiviteter, der er gang i – der kan du komme med dine æbler, og selv moste dem, så det er dine egne æbler, du byder på, når du skænker et glas æblemost. Besøg Æblets By - et besøg vær!

Jeg har også æbletræer i haven, og i dag har jeg samlet en stor spand nedfaldsæbler, og de blev til et rigtigt søndagshygge-dessert-måltid – nemlig gammeldags æblesuppe – serveret i det arvede bedstemors service. Æblesuppen er et lækkert alternativ til en gammeldags æblekage.
 Gammeldags æblesuppe (til ca. 4 personer)
Ca. 1 kg æbler fra haven eller de sidste i posen, der er blevet lidt kedelige
1 liter vand
Ca. 100 g økologisk rørsukker eller efter smag1 økologisk citron1 stang økologisk vanilje
Tilbehør: Flødeskum, tvebakker eller søndagsudgavens makroner

Skræl æblerne, befri dem for kernehuse og skær dem i både eller tynde skiver. Kog dem møre med vand, sukker, citronskaller (tips: sørg for de er så store, at de er nemme at fiske op igen inden suppen skal blendes) og flækket vaniljestang (tips: gem altid vaniljestængerne, når du har brugt kornene – de er fine at koge med som ekstra). Blend suppen eller pres den gennem en sigte og hæld den tilbage i gryden. Smag til med citronsaft og evt. lidt mere sukker. Serveres med flødeskum og tvebakker eller søndagsudgaven – makroner.
Velbekomme!

 

søndag den 16. september 2012

Så du mit armbånd….?


Det armbånd der fortalte, at jeg var på dette års SMUKfest i Skanderborg, og endda et partout-armbånd. Selviscenesættelse…..? Jo, lidt måske ….. for det fortæller jo, at jeg gerne vil holde mig ung med de unge – høre højt musik, drikke øl og feste i en smuk skov i 5 stive dage i august….. dåbsattesten på trods! Nå ja, kender du lidt til SMUKfest, så ved du også at en meget stor procentdel af gæsterne er som mig…. holder sig ung med de unge – år efter år efter år! Man tror jo næsten på det…..og nej, så kan du jo heller ikke se, at jeg snød lidt….. overnattede ikke i telt ved festpladsen, som de andre unge….. nok ung med de unge – MEN med alderen kommer også trangen til convenience …… og hvad er der galt med et hotelværelse???

Nå, men nu er festivalarmbåndet klippet af, for der er grænser for, hvor længe man skal flashe trangen til at være ung med de unge – en uge OK, to uger…hmm går an, men længere tid er absolut NO GO, for det stinker af panik……! Og panisk er jeg ikke….. ikke at jeg frivilligt indrømmer det…… i alle tilfælde! Nej, nej – nu har jeg da skiftet festivalarmbåndet ud med et andet – nemlig dette Elsk Hjertet – armbånd.

Selviscenesættelse…..? Jo, den er vel intakt ….. jeg sender, da i alle tilfælde signalet om at jeg støtter en god sag. For ved at købe armbåndet støtter jeg forskningen i kvinders hjerter, og er med til at redde 5 kvindeliv om ugen.
Modsat, hvis jeg havde sat penge ind på Hjerteforeningens konto i stedet, så kunne du ikke se, hvor god jeg er……!

Og så fra næste uge sættes den helt store lyserøde-selviscenesættelses-kampagne i gang – når Kræftens Bekæmpelse, for jeg ved ikke hvilken gang, skyder Støt Brysterne 2012 i gang, med et hav af produktet.
Waw – så kan jeg gå helt amok – t-shirts, undertøj, smykker, iPhone cover, tasker, gummistøvler, og meget mere – ja, sågar boller! Jeg kan simpelthen shoppe løs med god samvittighed……. eller skal jeg bare sætte pengene ind…??? Hmm …. jeg gør nok begge… og, måske deltager jeg også i et af de støttearrangementer, der er rundt om i landet, for det ER en meget alvorlig sag, og det kræver alt den støtte det kan få……!

Selviscenesættelse eller ej – bliv lyserød og STØT BRYSTERNE!
 

fredag den 3. august 2012

Solbær drømme

Det er sidst på sæsonen – solbær sæsonen altså – men jeg har dog spottet, at de aller sidste bær nu også er blevet modne, og kan ikke bare lade dem tørre ind på busken.
Med aftenens høst har de to solbærbuske i haven i alt givet ca. 7 kg solbær – ikke så ringe endda!


Det er jo det rene ’medicinskab’, for solbær har et højt indhold af C-vitamin - 100 g solbær indeholder 181 mg C-vitamin, hvilket svarer til 302% ADT. Solbær indeholder desuden anthocyaniner, som er vandopløselige flavonider, der er et farvestof i nogle planter. Anthocyaniner har – ifølge nogle undersøgelser – muligvis en forebyggende virkning på sygdomme og tilstande såsom hjertesygdomme, kræft, bakterielle infektioner og visse neurologiske sygdomme (som f.eks. Alzheimers sygdom).


Jeg har nu omsat den lille skål solbær i et par desserter, som sikkert ikke har den helt store helbredende effekt, men de smager rigtig godt, og derfor er de til deling her.
Solbærkage
Ingredienser:
75 g smør/margarine
3 æg
170 g rørsukker
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
Ca. 175 g solbær


Pyntes med flormelis eller glasur
Smelt fedtstoffet og lad det svale lidt. Rør æg, sukker, hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og det smeltede fedtstof sammen. OBS! Pisk ikke. Fordel dejen i et jævnt lag i en smurt raspdrysset form ca 22 cm i diameter.
Fordel solbærrene henover.
Bag kagen på en rist nederst i ovnen ved 200 grader 25-30 min. I varmluftsovn ved 175 grader ca 30 min.

Lad den køle noget af inden den løsnes af formen og pyntes med flormelis – evt. rørt til glasur med lidt vand.

Rystesolbær med vaniljecreme

Ingredienser:
500 g friske solbær
200 g rørsukker


Vaniljecreme:
2 æggeblomme2 spsk. sukker1 vaniljestang2-3 dl creme fraiche
Skyl de friske solbær og læg dem lagvis i en skål med sukker. Ryst bærrene, så sukkeret fordeles uden at bærrene knuses. Stil dem koldt en times tid, før de spises.

Vaniljecreme:
Pisk æggeblommer med sukker og kornene fra vaniljestangen. Bland creme fraiche i.





VELBEKOMME – nyd solens bær og de mange C-vitaminer!

søndag den 17. juni 2012

Kødmarked i Århus

Jeg var i fredags på besøg hos en sød veninde i Århus.

Vi skal selvfølgelig hygge os, og se os lidt omkring i det århusianske – starter aften at nyde et skønt glas vin på en – efter min mening meget spændende – café, der i virkeligheden minder mere om en antikvarboghandel med masser af reoler fyldt med bøger – såvel nye som gamle – inderst i lokalet en disk eller bar, og så en del slidte borde, stole og gamle lænestole – hvor man kan nyde en kop kaffe, en bog eller et glas vin.

FED stemning og skøn VIN – stedet kan bestemt anbefales!

Vi skal selvfølgelig videre i den århusianske aften – vi indtager en udmærket middag på en sushirestaurant – menuen efter eget valg fra et rullende transportbånd i restauranten. Vi tager efter endnu en caféafstikker og en kop kaffe på Casablanca. Stedet, der efter sigende er STEDET i Århus, hvis man tilhører det modne publikum, eller hvis man gerne vil møde de ’rigtige’.
Hmmmm….. Godt så!

Vi får hurtig tilkæmpet os en plads ved baren med et godt udsyn – til slagets gang og ny ankommende. Vi er kommet til at stå ved siden af en pige i rød jakke med et glas kølig hvidvin – vi kaldr hende hurtig ’hvidvinspigen’ – hun har også set at det er stedets bedste udkikspost og spejder længselsfuld ud over stedet og de ankommende. Vi spørger, om hun er alene i byen – ja, det er hun, men hun er bestemt ikke i byen for at score mænd…. nej, nej – hun er skam i byen for at møde nye mennesker.

Nå ja da – hvem er ikke det…..? Ikke desto mindre forsvinder hun med den første mand, der viser bare en smule opmærksomhed …… ’Dumbo’ …. det rundeste hoved med de største ører ….. jeg har set længe …. og forhåbentlig også en rigtig ’snabel’ – til gavn for ’hvidvinspigen’ – det ER jo det, hun er kommet efter….!

Indrømmet – jeg er total tabt, utrænet i ’kødmarkedets’ discipliner – min veninde derimod er ret god til at spotte, få øjenkontakt og tiltrække – så nej, vi keder os ikke……..! På et tidspunkt bliver jeg kontaktet af en fyr, der ret direkte spørger om, jeg tænder på unge fyre – wow – sikke et spørgsmål – og helt ærligt min første tanke er at pande ham i gulvet med et slag. I stedet beslutter jeg mig for at finde ud af, hvad fanden han egentlig tænker, og tror han har gang i…….. er det fordi han tror modne kvinder er et nemt bytte, eller er det fordi han rent faktisk tænder på de modne og erfarende kvinder….?

Desværre bliver jeg ikke meget klogere på et ret trendy emne – cougar – ikke lige den aften – og den unge fyr får heller ikke bid – ikke hos mig i alle tilfælde – heller ikke selvom han hel oprigtig forsøger at tippe min alder, og rent faktisk gætter mig 6 år yngre end den barske virkelighed.

Men min nysgerrighed er da vagt – måske man alligevel skal researche lidt mere på emnet cougar – lidt empiri måske???

I håb om at komme til at danse lidt beslutter vi at slutte aftenen på et sted, hvor man åbenbart komme for at danse. Det viser sig nu ret hurtigt, at ’kødmarked’-stemningen er endnu mere desperat her – helt ærlig – det er s** uhyggelig – sidste udkald før lukketid …. ! Og for at det ikke skal være løgn, så er min unge ven fra tidligere også på stedet – stadig desperat – så desperat, at han kommer hen til mig med en seddel med navn og telefonnummer i tilfælde af, at jeg skulle fortryde …..! Det gør jeg IKKE – slet IKKE og jeg lader sedlen ligge tilbage på bordet, da vi går – så måske er det kommet en værdig cougar til gode……! … hvem ved?

Nej altså, mit LYST TIL KØD er bestemt ikke blevet større…. men jeg bliver da nød til at researche videre!

søndag den 10. juni 2012

'Go naturel'

Jeg læste lige i søndagens JP, at nu vil Linse Kessler ’go naturel’, og få fjernet de 2000 ml silikone i hvert bryst.

Hun udtaler "Jeg elsker mine babser meget højt, ved godt jeg har overdrevet, men det kan jeg li', og det er heldigvis mig der tager beslutningerne." ... og fortsætter "Jeg har besluttet at gå naturel. Det har jeg altid været så vild med, for i virkeligheden er jeg jo en meget naturlig pige. Og så er jeg sgu ligeglad med hvor lange de bliver"......!

– wow, tænker jeg bare – først kendt som hende, der fik Nordeuropas største silikonebryster, og dernæst hende, der fik dem fjernet, fordi hun er en rigtig 'naturlig' pige…..! Yes - det kan man jo se.....!

Der er mange måde at iscenesætte sig selv, nu hvor silikonebryste er blevet mainstream, så må en first mover jo finde på noget nyt.

Man kan næsten trække en parallel til udviklingen i, om vi skal være online, når vi er på ferie – det sidst nye er, at man nu kan bestille destinationer med 'offline garanti'.
Vi andre…?

Ja – vi ’stay naturel’, og er pludselig first mover!