Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



onsdag den 9. januar 2013

Første etape af tour de WonderLife

Halløjsa – 2013 har da fået en flyvende start – kun næsten 10 dage henne og vi har allerede taget første etape af årets ’WonderLife’ tour, og det tegner godt… du ved….”go’e ben”!

Etapen bestod af Wellness med sanseoplevelser og afslapning i De Termiske Bade på Hotel Vejlefjord.
Et rigtig skønt sted..... nydelse og hygge....!
Syv bassiner bygget af granit med sansebrus, saunaer og dampbade. Hvert bad, hver hule, hvert rum byder på en sanseoplevelse for sig. Der er ild-badet og is-badet, panorama-badet, aroma-badet, lyd-badet, lys-badet og skov-badet. Suppleret med aromasauna, dampbade, mammut-brusere, sommerregn, vitalbar og skov-sauna med saunagus. Og så en fantastisk udsigt og stemning med liggestole, formet som et nedfaldent blad, dæmpet afslappende musik og pejs med åbenilds varme. Alt sammen krydret med masser af frisk frugt, kaffe/the og kølig vand. Er du stadig ikke mæt af wellness, så er der et hav af forkælelses spa-behandlinger, du kan toppe op med. Alle herlighederne kan kombineres i SpaOphold, Hyggestunder eller Drømmedage… herligt!
Skov.sauna og det kolde brus......!
 Når man så slænger sig i et af badene eller en af de dejlige liggestole kan man tænke over, at Vejlefjord egentlig startede som et Sanatorium omkring år 1900.
Sanatoriet blev officielt indviet den 1. marts 1900 og havde fra starten plads til 96 selvbetalende tuberkulosepatienter. I 1957 blev det ændret til et nervesanatorium, og siden 1985 har Vejlefjord fungeret som genoptræningscenter for senhjerneskadede samt kursus- og konferencecenter.

Fiske fodring

Tænk – så fik jeg også mulighed for at afprøve noget, jeg længe har haft lyst – nemlig at fodre fisk med fødderne – altså få en fodbehandling med de såkaldte doktorfisk. Egentlig hedder de Garra Rufa fisk og er bedst kendt i den vestlige del af verden, som en behandlingsform mod psoriasis. Det er dog ikke kun med hudsygdommen psoriasis, hvor doktor fisken har en helende effekt. Også ved børneeksem, astmaeksem, akne og fodsvamp, kan doktorfisken enten fjerne eller nedsætte generne.
 
Oprindeligt stammer Garra Rufa fisken fra Tyrkiet, hvor den lever i varmer kilder. På grund af kildernes lave næringsindhold, udviklede Garra Rufa fisken evnen til at overleve ved at få næring fra døde hudceller, når folk kom og badede i de varme kilder. Garra Rufa fisken har ingen tænder, i stedet for suger de døde hudceller og samtidig frigiver et enzymholdigt sekret, der optages i underhuden og nedsætter den hurtige celledeling i huden. Og det føles, som en lille kilden eller en snurrende fornemmelse, når fiskene arbejder. Wow – det skal jeg bestemt prøve igen!

Det må da gentages

En lille gave og udsigten fra vores værelse.... skønt....!
 
Stedet var skøn, maden endnu bedre, champagnen vidunderlig og selskabet fantastisk – sikke en etape – den kan vi da godt gentage. Så skulle vi måske tage cyklerne bagpå og tage en frisk tur i skovene omkring Vejlefjord – inden wellness!
Fik du lyst – så tjek det ud her!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar