Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



lørdag den 19. maj 2012

Skvalderkål, løvstikke og rabarber

Foråret er kommet – faktisk snart sommer – og dermed også havearbejdet for mange. Hører du til blandt de heldige, der har haven fuld af skvalderkål, løvstikke og måske også rabarber? Så tøv en kende inden du flår det hele op (her tænker jeg mest på skvalderkålen), måske kan det anvendes til noget nyttigt. Her får du et par tips, der alle er perfekt til de nye kartofler og kyllingen i grillen!




Skvalderkål salat
½ lime
2 spsk. olivenolie
havsalt og sort peber
1 bundt skvalderkål
½ iceberg, snittet
sesamfrø
Lime og olivenolie røres sammen og smages til mes salt og peber. Skvalderkål skyldes godt og plukkes i mindre stykker og blandes med iceberg. Dressingen hældes over og der drysses med sesamfrø.


Løvstikkepesto
Frisk løvstikke (ca.40 g)
1/2 bundt bredbladet persille
1 fed hvidløg
Ca. 100 g pinjekerner
1/2 tsk. godt salt
Ca. 50 feta
1 spsk. citronsaft
1/2 dl olivenolie
Friskkværnet peber

Skyl, tør og pluk løvstikke og persille, pil hviløget. Kom alle ingredienser i en blender og blend til en tyktflydende masse. Tilsæt evt. mere olivenolie indtil massen er cremet.

Rabarber kompot


200 g rensede rabarber
½ dl æbleeddike
½ dl sukker
Skær rabarberne i stykker á ca. 2 cm. Kom rabarber, eddike og sukker i en gryde og kog ved svag varme i ca. 5 minutter.
VELBEKOMME!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar