Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



tirsdag den 31. maj 2011

Vi maler byen rød…….

……blå, grøn, violet, gul og orange!
ARoS nye Your Rainbow Panorama er helt fantastisk – bør opleves!

Olafur Eliasson har skabt et kunstværk som en cirkelformet 150 meter lang og tre meter bred rundgang udført i glas i alle spektrets farver. Det farverige mesterværk har en diameter på 52 meter og er monteret på slanke søjler 3,5 meter over museets tagflade. Via trapper og elevator har vi adgang op i det store kunstværk, hvor man så kan begive sig ud på en sansevandring gennem det cirkulære panoramiske forløb med udsyn til den omkringliggende by og bugt – fantastisk!
Se mere på http://www.aros.dk/page.asp?objectid=2945&zcs=contentsection.dk eller endnu bedre – nyd det real life!

søndag den 29. maj 2011

Intensiv networking

Efter to fantastiske dage i en af Skandinaviens smukkeste byer – Stockholm – med fokuseret networking, så er rygsækken nu fyldt med nye bekendtskaber, nye kontakter, nye oplevelser, nye relationer, nye ideer, nye projekter, nye muligheder og nye målsætninger.

De nye målsætninger kommer til at kræve rigtig gode ben og hård hud i røven – men det bliver så fedt !
En hurtig review – fantastisk at kedelige økonomiske tal alligevel kan gøres så spændende (Handelsbanken,) og spændende, at vi inden længe sikkert er venner med hele hjemmets indbo på Facebook (Ericsson Studio). Lækre spise- og vinoplevelser (Operakällaren), historiens bølgeskvulp (Vasamuseet) og sejlende generalforsamling (Teaterskeppert)!
Alt i alt en super tur – håber bare at både fotografens billeder og journalistens tekster gennemgår et vist censur inden offentliggørelsen :-)

tirsdag den 24. maj 2011

Julie Hastrup: DET BLINDE PUNKT

Jeg har været spændt på, at kaste mig over denne anden roman i krimiserien om den ambitiøse efterforsker, Rebekka Holm, efter at jeg fornylig har læst og anmeldt debutkrimien En torn i øjet.
Og det er da også en ganske ubemærket krimi, der har en meget fin balance mellem plottet og Rebekkas personlige historie.
En tidlig morgen bliver en kendt socialrådgiver fundet myrdet på Kastellet i København. Socialrådgiveren Kissi, som arbejdede på et kvindekrisecenter, var en meget vellidt og respekteret person, så hvorfor er hun blevet dræbt? Og hvem har slået hende ihjel? Hendes eksmand, der nu bor sammen med en anden mand? Eksmandens nye mand? En af de voldsramte kvinders voldelige mand? Spørgsmål er der nok af, og Rebekka Holm, der er efterforsker i drabssektionen ved Københavns politi, bliver sat på sagen, sammen med hendes nye kollege Reza Aghajan.
Samtidig ryster en serie brutale voldtægter hovedstaden. Det viser sig at svensk politi efterforsker lignende voldtægter, og der er ikke tvivl om at gerningsmanden er den samme. Svensk politi sender straks en mand til Danmark, og Niclas Lundel, bliver en udfordring – også når det gælder samarbejdet.
Men mens Rebekka kæmper med efterforskningen og den hede sommervarme i København, begynder personlige problemer at trænge sig på: For hvor er hun egentlig på vej hen? og hvem er manden i hendes liv? 
Alt i alt er Det blinde punkt en rigtig god krimi, og giver slutningen et vink om en efterfølger?

tirsdag den 17. maj 2011

Fortiden kom forbi…..

… gir’ du en kop kaffe?
Sådan skrev min første chef til mig på LinkedIn her for nogle uger siden – ja, for pokker – hyggeligt – næsten 20 år er gået – det er ikke til at forstå!
Og, Palle ligner bare sig selv – samme glade, energiske og spændende person – nu 51 år, med god selvstændig konsulentvirksomhed, spændende kundegruppe, og et hav af bestyrelsesposter. Kanonform – tog alene racercyklen på ferie sidste år – bare en lille tur på ca. 1700 km fra Kolding til Firenze – respekt!
Super cool med en opdatering – konklusion – en relation, jeg godt vil investere i at holde bedre vedlige ... i fremtiden!

søndag den 15. maj 2011

Jeg er forelsket…..

…. i en glad lille hoppefyr – Hoptimisten!
Jeg har endnu en gang investeret i den lille glade og optimistiske fyr, eller retter et par stykker af dem, som en gave til en god ven. Det er ikke første gang – faktisk har den stået på hitlisten som gaveobjekt et stykke tid. Mulighederne er mange – Bimble og Bumble – Birdie og alle de specielle… og så i at hav af forskellige glade farver.
Kombinerer du de glade Hoptimister med farvernes symboler, kan du næsten designe et budskab til hvilken som helst gave og begivenhed.
Den røde farve symboliserer kærlighed, gul er svigens og falskhedens farve, blå er troskabens og det hemmelighedsfuldes farve, grøn er håbets farve – symboliserer ungdom og friskhed, orange er glædens farve, violet symboliserer fasten, og er ophøjede spirituelle kræfters farver. Hvid symboliserer renheden, klarhed, ærligheden, og sort symboliserer det absolutte, urkaos - natten, skræk, ulykke, tilintetgørelse – sort er sorgens farve.

Oprindeligt var det Gustav Ehrenreich der i 1968 formgav de søde og livsglade Hoptimister, og det er i et samarbejde med hans søn Jørn Ehrenreich, at Designer Lotte Steffensen nu genopfinder hele universet omkring de små figurer. For både Lotte og Jørn har det været vigtigt, at Hoptimisterne bliver så autentiske som muligt og i Gustav Ehrenreichs ’ånd’. Der er lagt vægt på det danske design og at de produceres i Danmark som oprindeligt.
Hoptimisterne skaber gensynsglæde hos alle os, der kan genkende dem fra 70´erne, og er i sandheden et symbol på, at alt der er oprigtig, af kvalitet, og er en god oplevelse, får en renæssance.

Elias Palm: CORPUS DELICTI

Corpus delicti, er latinsk og betyder 'forbrydelsens genstand' – altså den genstand, som en forbrydelse refererer sig til, fx det forfalskede dokument eller den myrdedes lig.
Egentlig har jeg haft lidt svær ved rigtig at komme i gang med bogen. Det er nok i virkeligheden mere et udtryk for at min tid har været overbooket, end det er et udtryk for at bogen ikke er spændende. Nu, hvor der endelig har været lidt luft, har den straks fanget, og er læst på ingen tid.
Corpus Delicti er den første krimi i serien om retsmedicineren Ella Andersson, der har et særligt talent for at finde svarene i de små detaljer. Man kommer gennem historien rigtig under huden på Ella, og får en fornemmelse af, hvad hun går og tumler med i dagligdagen, og hvordan hun udvikler sig efter bruddet med kærsten Markus.
Handlingen indledes med fundet af et lig i en have, hvor det har ligget så længe i jorden, at der er vokset rødder op gennem kraniet. Sagen er egentlig ikke Ellas, men hun kommer til at interessere sig for den, da hun køber et antikt ur, og opdager, at det er identisk med et, der stod i hendes barndomshjem. Det forholder sig nemlig således, at Ella, da hun er 6 år, mister både sin far og sit barndomshjem. Uret burde med andre ord altså være forsvundet i flammerne, dengang for 30 år siden.
Ella indleder derfor, parallelt med sit professionelle arbejde som retsmediciner, en privat undersøgelse af sin fortid, og snart opdager hun, at der er flere sammenhæng mellem branden, hvor hendes far omkom, og det nyfundende lig. Jo nærmere Ella kommer sandheden om koblingen mellem de to sager, jo mere tydeligt bliver det, at nogen ikke bryder sig om, at hun er begyndt at rode op i fortiden.
Alt i alt syntes jeg, det er en spændende bog, selvom den ikke er helt så krimiagtig, og jeg glæder mig faktisk allerede til de efterfølgende.

lørdag den 7. maj 2011

Emmas dilemma

Egentlig er det ikke Emmas dilemma, men i stedet Emmas mors dilemma. Denne skønne kvinde, som er min bedste veninde, havde fødselsdag i denne uge. I den anledning havde familiens gode husven købt en gave til ”fødselsdagsbarnet” – som den meget opmærksomme fyr han er, havde han opsnappet, at den skønne kvinde ønskede sig et mandolinjern. Efter indgående research havde han fundet den helt rigtige fødselsdagsgave – det bedste mandolinjern på markedet. Nu ville skæbnen at denne kvindens husbond også havde købt et mandolinjern til hende i fødselsdagsgave.
Nu er dilemmaet – hvilken mands mandolinjern skal hun vælge!!