Den tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen, har kastet sig over rollen som krimiforfatter efter hun er gået på pension.
I hendes debutkrimi Lasten, der er første bind i en planlagt trilogi, følger vi den nyudnævnte, kvindelige vicepolitikommissær Malika, der skal opklare et mord på en advokat og et af politiets hovedvidner. Malinka anstrenger sig meget for at leve op til chefernes forventninger, og man er lidt i tvivl om det skyldes hendes indvandrebaggrund eller fordi hun er kvinde.
Udover de to mord i Danmark har sagen internationale omfang, der bringer læseren og Malika til Polen, og her møder vi Gretchen, en bedstemor med slag i. Hun har overlevet at sidde i koncentrationslejr, men den tætte affære med døden har hun givet i dåbsgave til sit barnebarn, der ernærer sig som lejemorder.
Med forfatterens førstehåndskendskab til kriminalitet og opklaringsarbejde havde jeg nok lidt for høje forventninger. Hanne Bech Hansens baggrund skinner meget tydeligt igennem, og vi får en grundig beskrivelse af politiets arbejde på godt og ondt og bliver introduceret til den hierarkiske opbygning, processerne og det internationale samarbejde. Til gengæld savner jeg en mere indgående beskrivelse af de vigtigste personer i handlingen, så indlevelse og visualisering bliver mere naturlig gennem bogen.
Lasten er lettilgængelig med korte kapitler, hvor der ikke står så meget på hver side – jeg havde det næsten, som jeg læste en artikel i avisen, så jeg ønsker mig lidt mere spænding næste gang.
Jeg gav den to krimihjerter af fem - se anmeldelsen på Krimifan http://www.krimifan.dk/?tag=lasten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar