Endelig har jeg kastet mig over en roman, der ikke er en
krimi, med mord og uhygge. I stedet er det en stærk og fascinerende
skæbnefortælling om en families fortrængninger, hemmeligheder og løgne gennem
fire generationer.
Romanens omdrejningspunkt er den midaldrende Helena, der er
operachef i Berlin. Hun skal modtage en stor demokratipris af den tyske kansler
for sin modige opsætning af operaen Idomeneo. Til prisoverrækkelsen har hun
inviteret datteren Sophie, som hun har et ret anstrengt forhold til. Sophie
ankommer sammen med sin kæreste, der viser sig at være muslim med mellemøstlig
baggrund, og Helena konfronteres med sine fordomme.
Ud over Helena og Sophie handler bogen også om Helenas
farfar, den livs- og kvindeglade præst Thorvald, der var frihedskæmper og måtte
gå under jorden, og om Helenas kærlige far Leo og hans tvillingebror Leif. Også
den skotøjsæske, som Helena fik overdraget efter sin fars død, og som rummer
alle hans hemmeligheder samlet sammen gennem hele livet, går som en rød tråd
gennem handlingen. Som fra en Pandoras æske åbenbares rum efter rum af
hemmelighederne for os læsere – alt imens Helena ikke tør åbne æsken.
Bogen handler også om tilgivelse - om hvornår og hvor meget
man kan tilgive og hvordan manglen på tilgivelse kan forpeste tilværelsen. Og
den er både en skæbnefortælling, en slægtshistorie og en psykologisk
spændingsbog, hvor adskillige overraskelser åbenbarer sig undervejs.
’Undskyldningen’ får en til at reflektere over, hvilke
hemmeligheder, der egentlig gemmer sig i ens egn familier, og hvor vigtigt det
kan være at få sagt undskyld, mens man kan.
